Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vinterjazz med Christina Von Bülow & Søren Kristiansen

FEB
11

Vinterjazz med Christina Von Bülow & Søren Kristiansen


Dato Lørdag d. 11. februar 2023, kl. 14:00
Sted Trekroner Kirke, Lysalleen 29, 4000 Roskilde
Medvirkende
Christina Von Bülow & Søren Kristiansen
Pris
50,- Billetter købes i døren
Vinterjazz med Christina Von Bülow & Søren Kristiansen

Velkommen til en duo-jazzkoncert i topklasse.

Saxofonisten Christina Von Bülow og pianisten Søren Kristiansen har i en årrække været en konstant i dansk musik og manifesteret sig i mangfoldige sammenhænge.

I trioform med Jesper Lundgård på kontrabassen i en hyldest til Stan Getz og Oscar Peterson.

I kvartetform med den amerikanske trommeslager Eliot Zigmund og den meget roste liveindspilning “The Good Life” ( 2012 ).

I kvintetform med en hyldest til pianisten Dave Brubeck.

Og ikke mindst i ren duoform med cd’en “Aakjær I Toner” ( 2011 ) - et helstøbt bud på den danske sangskat og samarbejdet mellem Jeppe Aakjær og Carl Nielsen og andre af den tids komponister. For dette værk tildeltes von Bülow og Kristiansen i 2014 “Landbrugets Kulturpris”.

Udgangspunktet for det hele er imidlertid to lange, internationale og prisbelønnede karrierer som jazzmusikere - i begges tilfælde med et kæmpe bagkatalog af udgivelser og en dyb veneration for jazzens standard repertoire og ikke mindst den gode melodi!

Det er i denne sidste udgave, at duoen kan høres ved denne koncert i Trekroner Kirke....