
Theatre of Voices er en international anerkendt dansk vokalgruppe, som har tæt på 40 udgivelser og adskillige Grammy (2010), P2-priser og andre prisbelønninger bag sig. Ensemblet har flere gange lagt stemmer til filmmusik som bl.a. som Oscar-vindende La Grande Bellezza (Paolo Sorrentino), Arrival (Denis Villeneuve) og ‘horror-lyd’ i den danske film Selvmordsturisten (Jonas Alexander Arnby). Gruppen blev grundlagt i London i 1990 af den engelske dirigent Paul Hillier og anses for at være et af verdens førende vokalensembler. Siden 2003 har ensemblet haft base i København. Theatre of Voices har været nomineret til Nordisk Råds Musikpris to gange, og gruppen optræder på prominente internationale festivaler, koncertsale og operahuse som Teatro Real og Palais Garnier, Lincoln Center og Carnegie Hall, Barbican Center, Sydney Opera House og Elbphilharmonie.
Dagens program vil bestå af både helt nye værker skrevet til "Theatre of Voices Festival" samt kendte værker af blandt andet Brahms og Schubert.
En Japansk shō blander sine bambusrør-klange med fire sangere, der synger Saigyos ord fra 1100-tallet og Emily Dickensons ord fra 1800-tallet. Det er Bernd Franke, som har skrevet et helt nyt værk, som er en del af Theatre of Voices Festival 2023 i København, Roskilde og Holbæk Kommune. Den anden halvdel af koncerten er musik af Wolf, Brahms og Schuberts Tyske Messe med tekst af Goethe og salmer, der den dag i dag indgår i menighedssangen i Østrig og Sydtyskland. Programmet slutter med Brahms ‘5 Gesänge’ , som er noget af det mest inderlige vokalmusik, der er skrevet. Et dybtfølt hjertesuk over den tabte kærlighed, den tabte ungdom og tabet af selve livet.
Kl. 15.00 vil der være artist talk med komponist Bernd Franke og sho-spiller Naomi Sato.
Forsalg: https://billetto.dk/en/e/songs-of-the-earth-2023-theatre-of-voices-festival-tickets-840548