Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Halloween - tør du være med?

OKT
29

Halloween - tør du være med?


Dato Søndag d. 29. oktober 2023, Kl. 15:30 til kl. 18:00
Sted Himmelev Kirke, Østre Kirkevej 2, 4000 Roskilde
Medvirkende
Varulve, gespenster, lygtemænd og en heks (eller to)...
Pris
Gratis
Halloween - tør du være med?

Porten til de dødes rige står åben, og spøgelser går rundt iblandt os... Sådan troede man i gamle dage om allehelgensnat. Denne aften skruer vi lidt op for uhyggen og stirrer døden lige i øjnene. For hvad kan man egentligt gøre, hvis man er en bangebuks? Er der nogle tricks, der kan jage det onde på flugt? Det tror vi nok, der er - og denne aften deler vi gavmildt ud af dem. 

Denne eftermiddag og aften er for de 5-12årige og deres voksne. Vi plejer at blive dejligt mange, og da det er begrænset hvor mange vi kan klemme os sammen, er tilmelding nødvendig.

TILMELD DIG HER.


Dagens program:

15:30-16:30: Ankomst, kaffe og udskæring af flotte græskarlygter i sognegården. Vi har knive og ét græskar pr. familie.

16:30-17:00: Skumringstimen er kommet: Vi samler os og nyder synet af de smukt udskårne græskarlygter. Kirkens kor synger et par sange og vi skal høre om allehelgensaften og den uhyggelige fortælling om "Dødens mørke" som går rundt på fri fod i Himmelev og omegn.

17:00-18:00: Løb på kirkegården: Om at finde lys i mørket. Vi deler os i tre grupper og kommer rundt til tre poster. Vi afslutter fælles i kirken. Det bliver måske lidt uhyggeligt undervejs, men bare rolig - det plejer at ende godt!

18:00 Slut - hjem og spise! (bemærk at der ikke indgår aftensmad i programmet i år)