×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 18. september 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00

Onsdag den 18. september kl. 14-16

Johannes Hage og Nivaagaard Malerisamling ved Gorm Bruun Hansen, pensioneret gymnasielektor og lokalhistoriker.

Det meget charmerende og overskuelige museum Nivaagaard Malerisamling rummer en udsøgt samling af italienske renæssancekunstnere, franske og nederlandske barokværker samt danske guldaldermalerier – alle af høj kunstnerisk værdi. Museet har ofte meget spændende særudstillinger.

Samlingen blev skabt af Johannes Hage (1842-1923), som var medlem af den rige og indflydelsesrige Hage-familie og havde arvet store arealer i Nordsjælland og Skåne, bl.a.  Nivaagaard. Han var også politisk aktiv som forholdsvis fri konservativ og udviste en udpræget social og filantropisk indstilling, især overfor psykisk syge.

Johannes Hage var stærkt interesseret i kunst og købte igennem årene en meget stor kunstsamling, Han forblev ugift og testamenterede hele sin kunstsamling til det nuværende Nivaagaard Malerisamling.

I foredraget vil jeg fortælle om museet og de fremragende malerier, berette om den spændende kunstsamler Johannes Hage og hans liv samt kort berøre den store Hage-familie, især to med en vis forbindelse med Roskilde:

Hans fader var den hovedrige købmand og godsejer Alfred Hage, som flere gange blev valgt til Folketinget fra Roskildekredsen, og som bestilte og betalte det store Grundlovsbillede.

Johannes var opkaldt efter sin farbror Johannes Dam Hage, som var elev og lærer fra Roskilde Katedralskole, aktiv på flere fronter i byen samt landspolitisk aktiv for liberalismen.

Dette foredrag er sammen med Claus Helweg Ovesens foredrag 16/10 optakt til udflugten d. 6. november til Nivaagaard Malerisamling, hvor de to foredragsholdere vil vise rundt.

Sted
Himmelev Sognegård