Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sogneeftermiddag. Carl Nielsen - En stor musikalitet.

NOV
17

Sogneeftermiddag. Carl Nielsen - En stor musikalitet.


Dato Onsdag d. 17. november 2021, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted Himmelev Sognegård, Fynsvej 69, 4000 Roskilde
Medvirkende
Pia Dahl organist, blokfløjtenist og foredragsholder
Pris
20 kr. for kaffe og kage
Sogneeftermiddag. Carl Nielsen - En stor musikalitet.

I 2015 var det 150 år siden vores store danske komponist, Carl August Nielsen, blev født i Sortelung på Fyn. Han skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er stort. Mange sange i højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Det er sjovt og interessant at se, hvorledes Carl Nielsen rammer Grundtvigs og de andre guldalderdigteres grundtone i deres tekster. Carl Nielsen rammer lige ind i teksterne, næsten 100 år efter, de blev til. Det ser vi nærmere på i dette hyldestforedrag til Carl Nielsen. Og så synger vi naturligvis nogle af sangene fra højskolesangbogen med Carl Nielsens melodier …