Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Filosofisk salon - om sårbarhed

SEP
24

Filosofisk salon - om sårbarhed


Dato Torsdag d. 24. september 2020, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted Trekroner Kirke, Lysalleen 29, 4000 Roskilde
Medvirkende
Sofie Kragh-Müller
Filosofisk salon - om sårbarhed

Filosofisk salon er caféstemning og gode samtaler. På grund af corona er traktementet i øjeblikket begrænset til et glas rødvin. Deltagelse er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. 

Aftenens tema åbnes af oplægsholderen, hvorefter vi diskuterer og samtaler i mindre grupper. 

Mere om temaet: Sårbarhed

Vi taler ofte om sårbarhed som noget, der hører det skrøbelige sind til. Vi kalder psykisk lidelse for psykisk sårbarhed og vi taler om den sårbare, som et menneske der er særligt udsat, en Maude måske, et offer for egen skrøbelighed og et menneske der aldrig for alvor kan få hold på eget liv. Men hvad er sårbarhed, hvis vi ser på det i litteraturen, i kunsten, og når vi forholder os til det fra et alment eksistentielt udgangspunkt?

Denne aftens filosofiske salon vil indbyde til en levende refleksion over begrebet sårbarhed, hvor sårbarhedens natur og dens nødvendighed vil være i fokus.

Om aftenens oplægsholder: 

Sofie Kragh-Müller (1974) er romanforfatter og har modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond siden romandebut Profetens datter fra 2013. Hun er stifter og daglig leder af Forfatterskolen PS! Skolen for litteratur og mental sundhed, hvor mennesker med en psykiatrisk diagnose undervises i skrivekunst. Hun er desuden medudvikler af Det Vertikale Værksted – bøn, prædiken og poesi i Natkirken i Københavns Domkirke, og underviser på skriveretrætet Skrivetro og skrivero på Løgumkloster Refugium. Derudover arbejder hun tvær-æstetisk med musik og teater.