Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Retrætedage: Menneskets værdighed og hjertets åbenhed

JUN
19

Retrætedage: Menneskets værdighed og hjertets åbenhed


Dato Lørdag d. 19. juni 2021, kl. 15:00 til søndag d. 20. juni 2021, kl. 12:30
Sted Trekroner Kirke, Lysalleen 29, 4000 Roskilde
Medvirkende
Retrætepræst Peter Ruge og Leo Elmbirk
Pris
150,-
Retrætedage: Menneskets værdighed og hjertets åbenhed

Retræte har alle dage været en del af kirkens spirituelle liv. Ordet retræte betyder tilbagetrækning. For en periode trækker man sig tilbage fra den almindelige dagligdag for at rette opmærksomheden mod den betydning, som tro og spiritualitet har i ens liv.

Vi vil i denne weekend undersøge, hvordan gudstjenesten kan få karakter af retræte, sådan at den bliver et sted for selverkendelsesproces og fordybelse af spirituelle erfaringer.

Vi mødes lørdag kl. 15-21, og vil bruge den første tid på indre praksis forankret i hjertet. Herefter spiser vi og går så videre med at sætte temaet med menneskets værdighed i forhold til søndagens gudstjeneste – og vi slutter aftenen med centrerende bøn.

Søndag morgen mødes vi kl. 8.30 og har meditativ bibellæsning af søndagens tekst som beredelse til gudstjenesten, som vi deltager i.

Vi samles efter gudstjenesten og runder forløbet af.  Vi er færdige senest kl. 12.30

Deltagelse kræver ikke særlige forudsætninger – da vi alle har et hjerte! Men det vil være en fordel, hvis man har nogen erfaring med indre praksis som bøn eller meditation.

Der er 15 pladser og prisen for deltagelse er 150 kr.

Tilmelding til Leo Elmbirk Jensen: leoelmbirk@gmail.com

Retrætedagene ledes af Peter Ruge, som er præst og retræteleder

 

Hvem eller hvad er jeg?

I vor tid er identitet blevet et centralt tema i det moderne menneskes selvforståelse.

Men det kan være ret så slidsomt at opfinde og opretholde en bestemt identitet i en verden, hvor identitet ikke længere er noget vi får givet. Det er vores vilkår at skabe os selv, og det er både udfordrende og truende: Er jeg rigtig som mand/kvinde, mor/far? Er min afstamning forkert? Skal jeg kæmpe for andres anerkendelse? Hvem er jeg egentlig? Der er mange spørgsmål!

Findes der imidlertid bag det moderne menneskes søgen efter identitet en basal og uanfægtet værdighed? Altså et grundlag for en selvforståelse, som ikke bygger på opdragelse, sociale normer og vedtægter - et grundlag som kan være den faste klippegrund, som man kan bygge sit liv på?

Det mener vi, at der er!

Mennesket er født med en værdighed, som ligger neden under og er uafhængig af den almindelige identitet.

Værdigheden er en umistelig kerne og udtryk for Guds billede i os.

Vi glemmer i vores opvækst denne værdighed – eller opdager den slet ikke – fordi ingen spørger efter den.

Hjertets åbenhed er en dør til denne naturlige selvfølelse, hvor tvivl og mindreværd ikke kan komme ind.

Vi vil på disse retrætedage nærme os værdigheden som et udtryk for det guddommelige gennem en indre praksis forankret i hjertet.