Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert: Rued Langgaard i ord, toner og billeder

AUG
29

Koncert: Rued Langgaard i ord, toner og billeder


Dato Søndag d. 29. august 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted Trekroner Kirke, Lysalleen 29, 4000 Roskilde
Medvirkende
Dorthe Zielke og Søren Johansen
Pris
gratis
Koncert: Rued Langgaard i ord, toner og billeder

Koncerten i Trekroner Kirke er ikke en ganske almindelig koncert. Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen går tæt på den store danske komponist Rued Langgaard og spiller ikke blot musik af den klassiske komponist, men fortæller også om hans musik, skæbne, samtid og om den betydning hans musik har haft i Danmark og udenlands. Med storskærm foran i kirken skildres Langgaards liv således med billeder, film og tekst mens musikken spiller. De medvirkende byder på smagsprøver af Langgaards forskelligartede kompositioner i nye arrangementer for trompet og orgel –signaturmusik, der viser de bedste takter fra Langgaards geniale og originale kompositioner.

 Programmet varer en lille time.

Musikerne har spillet sammen i over 20 år. De har optrådt sammen på fire forskellige kontinenter, udgivet seks cd’er og medvirket på en række af DR’s TV- og radiogudstjenester. I 2014 modtog parret en kulturpris for anerkendelse af deres koncept med at vise billedkunst under koncerter, herunder i samarbejdet med kunstmaler Arne Haugen Sørensen og Carl Nielsen Museet.