
Juniorkoret øver hver onsdag kl. 15:00-15:50 i Trekroner Kirke.
Vi synger meget forskellig musik - rytmisk, klassisk, dansk, engelsk, kirkelig og folkelig. Vi arbejder med at udvikle naturligt sunde stemmer, og vi synger ofte flerstemmigt.
Koret optræder ved koncerter og gudstjenester i vores to kirker og i forskellige andre sammenhænge. I den senere tid har vi blandt andet haft samarbejde med Roskilde Domkirkes kor, og vi optræder årligt ved Børnekordagene i Tivoli.
En vigtig opgave for koret er at synge i kirkerne, når de små børn skal døbes. Her synger vi for på salmerne og giver et lille nummer, mens barnet bliver båret ind og ud af kirken. I disse sammenhænge får korsangerne også lidt løn for at synge.
Kontakt korleder Jakob Lundbak på jakob@himmelevsogn.dk