04/12/2024 0 Kommentarer
Foredrag med Lars Sandbeck: Hvem er hende Gud?
Foredrag med Lars Sandbeck: Hvem er hende Gud?
Hvem er Gud? Og hvordan taler vi om Gud?
Hvad betyder det fx for vores gudsbillede, at vi kalder Gud for "herre" i gennemsnit 12 gange i en gudstjeneste? Og hvorfor gibber det sådan i konfirmandforældrene, hvis man kalder Gud for "hun"?
Lars Sandbeck er én af Danmarks mest vidende (og - synes nogle - irriterende) teologiske debattører. Han er ikke bange for at tage et opgør med professorer og biskopper og andre lærde, når han stiller de spørgsmål, som Den Danske Folkekirke næsten ikke kan holde ud at høre. Nu kommer han for at gøre os alle sammen lidt klogere på, hvad vi kan sige om Gud - og hvilke gudsbilleder vi overhovedet har.
Lars Sandbeck er ph.d. i teologi, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, forfatter til flere bøger og klummeskribent i Kristeligt Dagblad. Ofte sætter hans klummer gang i store teologiske diskussioner i Kristeligt Dagblads debatspalter.
I forlængelse af foredraget vil sognepræsterne Vanja og Marianne lave en studiekreds om netop gudsbilleder. Her er det næsten et must, at man først har været og høre Lars Sandbecks foredrag, for det vil være det, vi bygger oven på i studiekredsen.
Kommentarer