Himmelev Sogn

Der har været en kristen kirke i Himmelev i mindst 875 år. På denne side kan du læse lidt om sognet i dag og om den lange historie, der er gået forud.

Lidt forhistorie

Hvor kommer navnene fra?

Himmelev Sogn dannedes engang i løbet af 1100-tallet ligesom de andre danske sogne. Det kom til at bestå af 2 landsbyer og deres jordtilliggender, nemlig Himmelev og Veddelev , hvis navne viser, at disse landsbyer må gå tilbage til jernalderen engang før vikingetiden: endelsen lev betyder arvelod , medens forleddene er 2 mandsnavne fra tiden.

Veddelev var størt - men Himmelev fik kirken

Kirken og præsteboligen kom til at ligge i Himmelev, som sikkert også blev den rigeste landsby, medens Veddelev helt op til det 20. århundrede var den største med flest indbyggere. Således var der i 1787 i Veddelev 16 gårde og 34 huse med i alt 289 indbyggere, medens der i Himmelev boede halvt så mange: 140 mennesker i 11 gårde og 14 huse, altså i alt 419 indbyggere. Omkring år 1700 har der nok kun boet 300-350 indbyggere efter pest, krige og uår. I middelalderen kan der tænkes at have boet flere før den sorte død i 1340’erne.

Folk udefra satte dagsordnen

Det primære erhverv har selvfølgelig været landbrug dyrket af bønder, husmænd og landarbejdere, men fra Veddelev er der blevet drevet en del fiskeri, ligesom der naturligt har været enkelte håndværkere. Kirkelige institutioner må have ejet størstedelen af gårdene i sognet, men vi har ingen præcis viden. Det meste heraf er så blevet konfiskeret af kronen i forbindelse med reformationen 1536. Kongen kunne derefter videregive dette til andre, bl.a. byen København i 1661 sammen med jord fra andre dele af Sjælland, og heraf dannedes Bistrup gods . Der er således ingen private godsejere involveret i sognet.  Veddelev ejedes i 1790’erne af Universitetet, Roskilde adelige Jomfrukloster, Duebrødre kloster samt Bistrup Gods, medens al jord i Himmelev bortset fra kirke og præstegård ejedes af Bistrup Gods.

Udskiftningen - landsbyerne blev splittet op

Landboreformerne omkring år 1800 betød en storstilet udskiftning af jordene, en udflytning af en del af gårdene, flest i Veddelev, skabelsen af husmandsområder samt en langsom overgang til selvejerbønder. Mange bygninger i sognet og vejnavne peger stadig tilbage på denne centrale historie. Det kunne være en alvorlig oplevelse for en gårdmand, der var vant til det trygge liv i landsbyen, pludseligt at skulle rive sin gård ned, opføre den påny på bar mark langt fra landsbyen, og vænne sig til et liv som ene-og-alene-bonde. Munksøgaard i Trekroner, som i dag er centrum for en et stort og levende bofællesskab, lå før udskiftningen meget tæt på Himmelev Kirke. 

Moderne tider - Himmelev vokser

Ved indgangen til det 20. århundrede boede der 666 indbyggere i sognet, skolen kom til at ligge fast i 1909-skolen i Himmelev, ligesom der byggedes et alderdomshjem i Himmelev, medens Veddelev meget symptomatisk havde fået et fattighus i det 19. århundrede. Senere kom kommunekontoret også til ”hovedstaden” Himmelev.

Nyere historie: Byggeboom og "Risø-effekten"

Roskilde Højskole fra 1906 fik ikke den store betydning for sognet, som heller ikke prægedes af folkelige bevægelser. Derimod begyndte langsomt den markante udbygning med beboelsesejendomme, først i området omkring Sognevej, Frederiksborgvej og sommerhusene i Veddelev. Risøs etablering i 1956 fik stor betydning for tilflytning og befolkningssammensætning.

Og så eksploderede befolkningstallet fra 1970’erne, hvor Himmelev blev forstad til Roskilde, og dele af Veddelev samt store arealer i Himmelev blev udstykket til parcelhuse og villaer. Efterhånden opstod der også store områder med tæt-lav byggeri, især i Himmelevs østlige udkant. I 1990 var sognet således nået op på 6430 indbyggere.

Stryhn’s Leverpostej flyttede i 1956 til Himmelevs udkant, men allerede i tiden lige efter krigen opstod mindre industrier og andet erhverv især i byens nordøstlige udkant. Der var blevet etableret flere mindre butikker og udsalg rundt i sognet, men i de senere år er der her sket en centralisering omkring Himmelev-centret.

Sognet vokser - og Trekroner kommer med i klubben

Trods lokal modstand blev Himmelev Sognekommune i 1970 indlemmet i Roskilde Kommune. Senere, i 2001, reguleredes grænserne mellem Himmelev Sogn og Domsognet, således at det nuværende Trekroner blev en del af Himmelev Sogn. I dette nye kvarter -Trekroner - er der efter 2000 sket et voldsomt boligbyggeri, først i den vestlige del, i de senere år også i den østlige. Med den voldsomme udbygning af dette område er sognets samlede indbyggertal nu i 2018 nået op på 13.109 indbyggere, heraf 9583 medlemmer af Folkekirken, en medlemsprocent på 73,1 % mod 75,9 % på landsplan.

Her finder du kort over Himmelev Sogns sognegrænser før og efter 2001.

Vedr. Roskilde Kloster, som en del af sognet, henvises til omtalen under Roskilde Klosterkirke.

Litteratur/henvisninger:

Himmelev sogns historie. Red.: Ingeborg Christmas-Møller & Gorm Bruun Hansen, 287 sider, 1995

Trap Danmark, 5. udgave, II, 3, side 1106-1111, 1960

Ovenstående er en lettere redigeret udgave af en artikel forfattet af Gorm Bruun Hansen.