Himmelev Sognegård

 

Sognegården er et hus, som er bygget for at være til glæde for alle i sognet. Derfor kan man leje sognegården på tidspunkter, hvor lokalerne ikke er optaget af kirkelige aktiviteter. Lokalerne kan lejes i tidsrummet kl. 09-23. Der må dog ikke være musik eller larm efter kl. 22. Himmelev Sognegård er et røgfrit hus, og der må derfor ikke ryges nogetsteds i bygningen.

Hvem kan leje sognegården?

Man kan leje sognegården til følgende formål:

    • Reception eller frokost efter barnedåb i Himmelev Kirke eller Trekroner Kirke
    • Reception efter kirkebryllup i Himmelev Kirke eller Trekroner Kirke
    • Sammenkomst efter en begravelse eller bisættelse i Himmelev Kirke eller Trekroner Kirke
    • Morgenkaffe i forbindelse med sølv- eller guldbryllup
    • Sammenkomster i anledning af runde fødselsdage for folkepensionister i Himmelev Sogn

Sognegården er ikke et forsamlingshus i gængs forstand, og det er derfor ikke muligt at leje lokalerne til større fester som f.eks. bryllupsfester eller konfirmationsfester.

Her kan du læse mere om priser og leje af sognegården.

   Sogneeftermiddage