Gudstjenester

Kirkens hjerteslag - søndagsgudstjenesten

De fleste søndage har vi en klassisk søndagsgudstjeneste, en såkaldt højmesse, som vi fejrer kl. 10:30 på skift i Himmelev og Trekroner Kirke. Her følger vi traditionen, og her vil du kunne genkende det meste fra andre kirkers gudstjenester. Vi følger bl.a. det autorisrede nadverritual. Vi arbejder helt tiden på at gøre gudstjenesten relevant og imødekommende - også for dem, der ikke kommer i kirke hver søndag. 

10 gange om året holder vi gudstjeneste på Roskilde Kloster. Her kan du måske mærke historiens vingesus undervejs i de gamle omgivelser og i det smukt nyrestaurerede kirkerum. Kirken ligger på 1. sal, så gudstjenesterne her er ikke for dårligt gående.

Efter alle gudstjenester er der mulighed for en snak og en kop kirkekaffe bagefter.

 

Alternative gudstjenester:

Fra tid til anden holder andre typer gudstjenester. I foråret 2023 har vi indstillet disse, da vi har en del sygdom blandt præsterne. Men når overskuddet igen er til det, kan du glæde dig til:

"Meditationsgudstjenester" er et tilbud til den søgende, hvor vi kommer helt ned i tempo og får ro til tro. Det foregår i Trekroner Kirke. Vi sidder i rundkreds på stole og puder og synger korte salmer fra klosterfællesskabet i Taizé.

"Himmelsang" er en musikalsk tema-gudstjeneste, hvor vi lader en kunstner få ordet. det kan fx. være Kim Larsen, John Lennon og the Beatles. Der er normalt Himmelsang et par gange om året i Trekroner Kirke.

 

Nyt nadverritual

I Himmelev Sogn har vi siden 2015 arbejdet med et nyt nadverritual. Såvel præster som organister, menighedsråd og menigheden har bidraget til ritualet i dets nuværende udformning. Klik her, hvis du vil læse ritualet. Lige for tiden kan du desværre ikke opleve ritualet på egen krop. det er nemlig ikke længere i anvendelse i højmessen, da vi ikke længere har tilladelse til at bruge det.  

   Kommende gudstjenester