Børnearrangementer

Kirken er også for børn. Her skal børn i alle aldre føle, at de er velkomne og opleve, at der bliver talt til dem i et sprog, de kan forstå. Derfor holder vi mange børnegudstjenester i Himmelev Kirke.

Der er både de helt store events som fastelavn med tøndeslagning, og påskens æselridt med rigtige æsler. Der er også halloween for de lidt større børn og så inviterer vi selvfølgelig alle børnehaver og skoler til julegudstjeneste i kirken.

Fra sommeren 2019 har vi også godnathistorier for de mindre børn i alderen 0-8 år. det er i Trekroner kirke. Her tropper børnene op i nattøj med dyne og bamse under armen og putter sig på tæppet i kirken. I skæret fra levende lys hører de så guddommeligt gode godnathistorier tilsat mageløs musik. Det er helt ligetil og varer ½ time, så man kan nå hjem og putte i ordentlig tid.

Og så vil vi gerne bringe sangen ind i børnene liv. Derfor tilbyder vi både babysalmesang, tumlingesang og korundervisning for store og små.

Går man i 3. klasse på Himmelev Skole eller Trekroner Skole, kan man også blive minikonfirmand. Her kan du læse mere om at være minikonfirmand.

   Arrangementer for børn

   Faste børnearrangementer