Roskilde Klosterkirke

Roskilde Klosterkirke genåbner

Klosterkirken er genåbnet i foråret 2022 efter en gennemgribende renovering. Glæd dig til at opleve det smukke kirkerum. Datoer for gudstjenester i Klosterkirken findes nederst på denne side.

Mere om Roskilde Klosterkirke

Roskilde Klosterkirke er en privat kirke, som hører til Roskilde Kloster, Den Skeel-Juel-Brahe’ske Stiftelse.

Hvordan finder jeg klostret?

Det kan virke lidt mærkeligt, at klosterkirken er en del af Himmelev sogn, når klosteret ligger midt inde i Domsognet.  Men det er der historiske forklaringer på. Jordene i Himmelev sogn tilhørte nemlig for længe siden klostret. Derfor er det Himmelev Kirke, som er ansvarlig for betjeningen af klosterkirken. Det er vi glade for, for det er en lang og spændende historie at få lov at træde ind i, når man sådan "går i kloster".

Kirken ligger på første sal i klosterets hovedbygning, der oprindeligt blev opført som herregården ”Sortebrødregård” omkring 1565. Gården blev delvist opført med genbrugsmaterialer fra det Sortebrødrekloster - et dominikaner tiggermunkekloster - der lå på grunden fra 1231.

Bygningen er den ældste i Roskilde by, som stadig anvendes til beboelse.

Klostrets historie i store træk

I 1699 købte to adelsenker herregården og oprettede et adeligt jomfrukloster med det formål at sørge for underhold for adelsfrøkener, der ikke var blevet gift i en passende ung alder. De to stifterinder var Margrethe Ulfeldt, enke efter Danmarks største søhelt, admiral Niels Juel, samt Berte Skeel, enke efter generalløjtnant Niels Rosenkrantz, helt fra Svenskekrigene.

Roskilde Adelige Jomfrukloster var det første protestantiske frøkenkloster i Danmark. Senere fulgte andre med tilsvarende statutter, såsom Gisselfeld, Vallø, Vemmetofte, Odense m.fl.

Klostret i dag 

Af økonomiske grunde blev Roskilde Adelige Jomfrukloster i 1974 sammenlagt med Odense Adelige Jomfrukloster, stiftet af Karen Brahe i 1716. Samtidigt blev navnet ændret til Roskilde Kloster. Det fungerer i dag som en stiftelse med ni lejemål, som udlejes på rimelige vilkår. Der bor i dag både enlige og ægtepar på klosteret.

Roskilde Kloster lægger vægt på, at klosteret, herunder klosterkirken skal være tilgængeligt for interesserede besøgende. Klosterets kulturværdier kan således beses såvel på forudbestilte grupperundvisninger som ved individuelle rundvisninger i påsken og i skolesommerferien. Klosteret besøges årligt af ca. 4.000 gæster.

Klosteret og kirken rummer kostbart inventar og en fornem malerisamling, der hidrører fra Det Adelige Jomfrukloster i Roskilde og Det Adelige Jomfrukloster i Odense. Riddersalens vægge er beklædt med gyldenlæder og Riddersalens kassetteloft med 60 malede felter med bibelske motiver er uden sidestykke i Danmark.

Klosterkirken

Den oprindelige herregård havde store jordtilliggender, især i Jyllingeområdet. Men desuden er dele af det moderne Roskilde omkring Kongebakken og Klosterengen samt dele af Veddelev bygget på gammel klosterjord. Herregården fik 1711 den såkaldte ”kaldsret” til Himmelev Sogn, dvs., at det var klosteret, som udpegede præst og degn i Himmelev. Kaldsretten til præst ophørte 1820, til degn (lærer) først i 1933.

Fra 1717 har Himmelevpræsterne besørget præstegerningen ved klosterkirken. Klosteret og dets umiddelbare omgivelser udgjorde et distrikt for sig selv - Roskilde Jomfruklosters Sogn - et sandt miniaturesogn, som indtil 1871 var anneks til Himmelev. I 1871 blev klosteret og dets område lagt sammen med Himmelev Sogn til én samlet sognekommune efter klosterets eget ønske. I dag hører klosteret og dets 15 beboere stadig til Himmelev Sogn og udgør på den måde en ø i Domkirkesognet.

Ved de offentlige gudstjenester i klosterkirken, som normalt finder sted hver den første søndag i måneden (se kirkekalenderen for aktuelle datoer), er det er derfor en af præsterne fra Himmelev Sogn, som prædiker, ligesom sognet sørger for organist og kirkesanger.

Klosterkirken er en smuk og stemningsfuld kirke, hvor meget af kirkeinventaret kan dateres til kirkens oprettelse i 1701. Efter restaureringer i 1855, 1899 og 1962 fremstår kirkerummet lyst og harmonisk uden overflødigt pynt. 

Alteret

Altertavlen er - ligesom prædikestolen - udskåret i træ i en sen bruskbarok og stammer fra kirkens oprettelse i 1701. På alterbordet står to svære messingstager fra ca. 1700. To skabsrum i kirken, som tidligere brugtes til ligprædikener anvendes nu til udstilling af tekstiler, bl.a. kirkens første messehagel fra 1701. Et bemærkelsesværdigt lille kunstværk er et krucifiks udskåret i elfenben fra 1525.

Orgelet

I 1998 opstilledes det såkaldte Matthison-Hansen orgel. Det var i 1857 blev givet som jubilæumsgave til domorganist Hans Matthison-Hansen og oprindeligt opstillet i hans hjem i Bondetinget. Senere blev det i en årrække brugt i Pedersborg Kirke ved Sorø. I 1971 overgik orgelet til Roskilde Museum, som nu udlåner det til Klosterkirken.

   Gudstjeneste i Klosterkirken