Himmelev Kirke

Adressen på Himmelev Kirke er:

Find det på KRAK, klik her

Himmelev Kirke er en hyggelig lille landsbykirke. Gennem næsten 900 år har den dannet ramme om landsbyboernes liv i glæde og sorg. Hvis væggene kunne tale, ville vi aldrig mangle historier!

Kirken er bygget til et sogn af beskeden størrelse. Ved udskiftningen i 1790'erne lå der i de to landsbyer Himmelev og Veddelev 25 gårde foruden et antal husmandssteder. I dag bor der over 14.000 mennesker i sognet. Det betyder at vores højtelskede lille kirke længe har været for lille. I 1970'erne fik det daværende menighedsråd afslag på at måtte udvide kirken. Og derfor gik Himmelev Kirke i frø - vi måtte bygge en ny kirke i Trekroner. Men vi beholder selvfølgelig Himmelev Kirke. Den bliver hverken lukket eller lavet om til lejlighedskirke.

Er man interesseret i historie og arkitektur er det værd at gå en tur rundt om kirken. Himmelev Kirke er nemlig ikke længere kalket, og man kan derfor ved selvsyn konstatere, hvornår de forskellige dele af kirken er bygget - og af hvad.

Du kan læse vores nye 8 siders folder i farve ved at klikke her.

Der er også lavet en mere omfattende folder i sort/hvid på 18 sider.
Den er  blevet genoptrykt 2018 med et lille tillæg om nyt siden 1995.
Du kan læse og hente den ved at klikke jer.

Kirkens historie - i korte træk

De ældste dele af kirken er fra 1100-tallet. Hvem der betalte for byggeriet, ved vi ikke, måske en lokal stormandsfamilie. På et kampestensfundament opførtes mure af kridtsten fra Stevns og kampesten fra markerne, rå og utilhuggede, sådan som byggestilen var på de danske øer. Små rundbuede vinduer blev anbragt højt oppe, og der blev lavet døre i sydmur og nordmur til henholdsvis mænd og kvinder. På et spærfag af egetømmer blev loftsbrædderne slået fast. Hvad taget var af vides ikke.

Få årtier efter kirkens indvielse, blev den forsynet med et tårn opført helt af kridtsten og med mindst to etager. Det har for datiden været et imponerende syn! Ikke længe herefter blev der bygget et våbenhus ud for syddøren.

I 1300-tallet blev bræddeloftet erstattet af hvælvinger og de små romanske vinduer blev muret til og i stedet blev der hugget ud til store spidsbuede vinduer. Mellem 1450 og 1550 blev koret revet ned og erstattet af et større kor med samme bredde som skibet og med en kamtakket gavl. Den østlige del af koret, som blev adskilt fra den øvrige del med en mur, blev anvendt til sakristi. Der blev desuden bygget et trappehus på nordsiden af tårnet samt to svære støttepiller. Disse var udelukkende til pynt.

Den sidste store udbygning skete antagelig i midten af 1500-tallet. Her blev tårnet forhøjet og forsynet med trappegavle. Samtidig blev der bygget et halvtagshus (kalkhuset) imellem de to støttepiller. Hermed fik kirken det udseende, den har i dag, med den undtagelse, at den dengang var hvidkalket.

Kirken gennemgik hovedrestaurering og modernisering i årene 1865-79 og 1972-73.

Kirken ramt af graffiti

I Himmelev kirke har vi været udsat for graffiti. Skaden er dog underlagt forældelsesfristen, for graffitien stammer fra dengang, kirken blev bygget og har dermed ca. 900 år på bagen. I stedet for en spraydåse har kunstneren anvendt hammer og mejsel, og derfor har vi stadig glæde af hans frembringelser. Tegningerne blev først opdaget ved restaureringen i 1972-73, før da var de dækket af puds og kalk. De forestiller vikingeskibe af samme type som dem, der blev fundet i Skuldelev i Roskilde fjord. Det er første gang, man har fundet billeder af vikingeskibe i en dansk kirke, og for at bevare dem for eftertiden er nogle af dem nu dækket af en glasplade. To af skibene findes lige ved indgangsdøren fra våbenhuset, syddøren, og det allerflotteste eksemplar findes i en lille niche i nordmuren på det sted, hvor kvindedøren var i gamle dage. Kvindedøren er muret til, men for at bevare skibet har man efterladt en lille niche.

Kartoffelnæse og hængemule

Når vi fejrer gudstjeneste i Himmelev Kirke sker det under skarp overvågning. Hvor de gotiske spidsbuer slutter, har man nemlig dekoreret med ansigter. Tidens tand har gnavet i dem, men de har stadig karakter og udtryk. Fx har ansigtet nærmest døren til våbenhuset en udtalt kartoffeltud. Samme slags ansigter findes i Snoldelev kirke. De menes ikke at have haft anden betydning end ren og skær dekoration.

 Altertavlen

Altertavlen er fra begyndelsen af 1600-tallet og er fremstillet i Anders Nielsen Hatts værksted i Roskilde. Storstykket er delt i et bredt midterfelt og to smalle sidefelter af fire søjler prydet med smårelieffer af børn og lidelses-redskaber. I sidefelterne er relieffer af de fire evangelister. Midterfeltet viser nadverens indstiftelse. Topstykket er delt i to felter indrammet af tre relieffer, som forestiller håb, kærlighed og retfærdighed. Desuden findes to svajende kvindefigurer med kors og søjle symboliserende tro og styrke. Yderst står statuetter af Johannes Døberen og Moses. Øverst ses en brystfigur af den velsignende Kristus med verdenskuglen og herover en stor due.

Alteret 

Alterbordet har et panelværk fra 1600-tallet med otte felter hvori der er malet dydsfigurer. De forestiller

• sagtmodighed (lam)
• selverkendelse (spejl)
• håb (foldede hænder og anker)
• tro (kors)
• kærlighed (lille barn)
• retfærdighed (vægte)
• mådehold (vin blandes med vand)
• styrke (en mand(!) der bærer en bjælke)

Prædikestolen

Prædikestolen er fra ca. 1630. De fire fag på siderne indeholder relieffer med Jesu gravlæggelse, opstandelsen, himmelfarten og dommedag.

Prædikestolens fem hjørner er prydet med buttede englehoveder og fem dydsfigurer forestillende tro, håb kærlighed, retfærdighed og klogskab. Nederst på prædikestolen er udskårne dæmonhoveder.

Døbefonten

Døbefonten er af eg og er fra ca. 1625. Antagelig er den ligesom altertavlen fra Anders Nielsen Hatts værksted. Den sekssidede, hvælvede fod er dekoreret med forskellig ornamentik. Den bægerformede sekssidede kumme har bl.a. kerubhoveder på siderne. Dåbsfadet stammer fra Sydtyskland og er fra ca. 1550. Det er dekoreret med det habsburgske våben uden om hvilket der står Gott sei mit uns (Gud være med os) fire gange. På randen er der en frise med hjort og hund.

Krucifikset

Kirkens ældste og eneste inventar fra gotisk tid er et krucifix. Korstræet er fra omkr. 1300 og er smykket med udskårne blade, der symboliserer livstræet, et billede på opstandelshåbet. Kristusfiguren er fra omkr. 1450. Vi ved ikke, hvor krucifikset stammer fra. Men vi ved, at stiftsskriveren i 1874 "ytrede sig villig til at påtænke en eller anden for forkjønnelse, såsom ved et krucifiks, af den øde murflade på korets nordside". Det nuværende krucifiks blev hængt op i 1875 og kirkeværgen fandt det antageligt "indtil ved lejlighed noget bedre kunne blive anskaffet". Den lejlighed har (heldigvis) ikke budt sig endnu.

Bænkene 

Den øverste stolestadegavl i sydsiden er fra 1590 og har nok oprindelig hørt til prædikestolen. På denne gavl står HMNR. De tre første bogstaver står nok for Hr. Mads Nielsen og R'et antagelig for Roskilde. Om denne Mads Nielsen (1583-161), som er den første på præstetavlen ved vi kun, at han, før han blev præst i Himmelev, havde været organist i Roskilde Domkirke.

Kirkeskibet

Skibet blev i 1973 skænket til kirken af et ægtepar i sognet, som har valgt at være anonyme. Kirkeskibet er en model af skoleskibet Danmark. 

Altersølvet

Alterkalken er fra omkr. 1600 med en 6-tunget fod. Skaftet prydes af seks små Kristushoveder. Særkalkene er fremstillet hos sølvsmed Enig & Andersen ud fra et særligt design til netop Himmelev kirke.

Klokkerne 

På den ene klokke står: Soli Deo Gloria. Hat mich gemacht, M.C. Troschell, Hoff Glockengieser in Kopenhagen Anno 1761.(Gud alene æren, hofklokkestøber M.C.Troschell har lavet mig i 1761). Den vejer 555 kg og har et tværmål på 106 cm.alanya På den anden klokke, som er støbt i 1771, står en lignende indskrift.

Orgelet 

Orglet er fra 1985 og er bygget af Jensen & Thomsen og tegnet af arkitekt Rolf Graa. Orglet har 14 stemmer fordelt på to manualer og pedal. 

Hovedværk: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Fløjte 4', Oktav 2, Mixtur II.

Positiv: Rørfløjte 8' Fugara 8', Tværfløjte 4', Quint 2 2/3', Fløjte 2', Terts 1 3/5'. Svelle.

Pedal: Subbas 16', Gedakt 8'.

Fælles tremulant for HV og Pos. HV-P, Pos-P, Pos-HV

   Kommende gudstjenester