Trekroner kirkes messehagel
Trekroner Kirkes messehagel
Da Trekroner Kirke stod færdig i pinsen 2019, begyndte et udvalg under menighedsrådet at se sig om efter en kunstner, der kunne lave en grøn messehagel til kirken. Valget faldt på Rikke Salto, som tidligere har lavet flere messehagler. menighedsrådet faldt dels for hendes enkle udtryk, dels for hendes måde at bringe naturen ind i kirkekunsten. Begge dele noget, som vi mente ville klæde det enkle kirkerum i Trekroner.
Rikkes forslag var en grøn messehagel med motiv af mælkebøttefrø. Menighedsrådet var meget begejstrede for forslaget, og opgaven blev sendt til udførelse hos "Selskabet for Kirkelig Kunst".
Kunstner Rikke Salto får ordet
Ved indvielsen af messehaglen den 14. november 2021 præsenterede Rikke Salto sine tanker om Trekroner kirkes messehagel for menigheden:
"For mig repræsenterer den grønne messehagel hele livet og hele kirkeåret: Liv og vækst og forgængelighed. De andre hagler i lilla og hvid og rød er mere et nedslag i en bestemt periode af kirkeåret.
Trekroner kirke har et pragtfuldt kirkerum, som mestrer at skabe en stemning af tilpashed, når man befinder sig i det. Det nye i denne kirke er det neddroslede religiøse/kristne islæt, der nok gør, at man som menneske møder rummet mere 1:1, end man ville have gjort i et vanligt ældre kirkerum. Det er nyt og meget interessant. Men det er også her kirketekstilerne især får deres berettigelse.
En messehagels vigtigste funktion i min optik er, at den samarbejder og understøtter det kirkerum, den skal virke i uden at tage over. Den skal være et unikastykke, det er tænkt og udført helt specifikt til Trekroner kirke.
Da jeg så kirken første gang d. 18 juni 2020, var min første tanke, da jeg ankom: ”På Herrens mark.” Efter vores indledende møde, og min research et par uger senere, var jeg ikke i tvivl. Marken måtte inddrages - den mark, kirken er placeret på, måtte bringes indenfor og transformeres fra natur til tekstur.
Det blev ikke herrens mark, men kapitel 103 fra Salmernes Bog:
Menneskets liv er som græsset
Det blomstrer som markens blomster
Når vinden blæser over det
Er det der ikke mere
der, hvor det stod
Ser man det ikke mere.
Det billede viser på smukkeste vis netop alt, hvad den grønne messehagel repræsenterer: Livets forgængelighed.
Af den mangfoldighed af planter jeg registrerede på marken omkring kirken, kan eksempelvis nævnes : Honningurt, valmue, cikorie, kamille, kvikgræs, rajgræs mv. Der var dog én blomst der skilte sig ud: Mælkebøtten.
Den er trodsig og livskraftig. Den er stærk og sårbar. På den ene side er den fandens, og ikke til at få has på, den er dybt forankret i folkemedicinen - og blandt de bitre urter i påskefesten. På den anden side frydes man over de smukke gule blomster der spreder lys og glæde for alle, i alle aldre.
Når den så senere på sommeren står i sin sarte transparens og klar til pustet, der sender de små løvetandsfrø afsted, så er cirklen sluttet."
Tak til...
Messehagler kommer ikke dalende ned fra himlen. For denne messehagel skylder vi stor tak til Mette og Hans-Jørgen Skovgård, som har givet et væsentligt bidrag til det smukke stykke brugskunst. Ligeledes skylder vi tak til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond for et bidrag til erhvervelsen.
Detaljer om messehagelen:
Grundstoffet er en saftig grøn hør/bomuld moire´ fra Rubelli 30086-61 Carlo.
Foeret er udført i mælkebøttegul silke/bomuld fra Lelivre, Emotion-jaune 1628-03.
Broderiet er en nedlagt syning med hvid hørtråd.
Arbejdet er udført af "Selskabet for Kirkelig Kunst" af brodøse Fernanda Toft-Mendonça.
