10/09/2024 0 Kommentarer
Valg til menighedsråd - DU bestemmer kirkens retning! Læs mere her.
Valg til menighedsråd - DU bestemmer kirkens retning! Læs mere her.
# Nyheder
Valg til menighedsråd - DU bestemmer kirkens retning! Læs mere her.
Indkaldelse til valgforsamling i Himmelev Sogn - tirsdag den 17. september 2024 kl. 19 i Sognegården, Fynsvej 69, 4000 Roskilde
I år er der valg til menighedsrådene i hele Danmark. Alle medlemmer af folkekirken i sognet kan møde op og stemme eller selv stille op. Det foregår til valgforsamlingen den 17. september.
Se dagsorden og læs meget mere her
Hvad laver dit menighedsråd?
Menighedsrådet består af 14 valgte medlemmer, 4-6 stedfortrædere og sognets præster. I andre organisationer, ville man kalde dem for "kirkens bestyrelse".
Det er en flok engagerede, folkevalgte frivillige, som er meget optaget af, hvordan kirken i Himmelev Sogn kan få de allerbedste betingelser. Derfor er vi omhyggelige med arbejdsmiljøet for alle vores ansatte og for de fysiske rammer for såvel kirkegængere som personale. Og derfor vil de gerne bruge deres fritid på at lave kirke for andre. Det er nemlig Menighedsrådet, der sætter retningen på alle kirkens aktiviteter. Uden menighedsråd - intet kirkeliv!
I Himmelev Sogn, skal alle slags mennesker føle sig velkomne og budt indenfor. Rådet inviterer derfor til et rigt og varieret gudstjenesteliv, hvor man også skal føle sig hjemme, hvis man ikke er vant til at komme i kirken. De holder samtalen om tro levende, bl.a. ved foredrag og debatarrangementer. De skaber rammer for sociale fællesskaber og giver plads til at frivillige kan få betydningsfulde opgaver til glæde for dem selv og andre. De har ansvaret for den helt nye Trekroner Kirke - den skal fyldes med liv, samtidigt med at livet omkring Himmelev Kirke skal bevares.
En spændende tid i vores sogn
Vores sogn er i en rivende udvikling. På 15 år er det vokset til dobbelt størrelse og vores nye kirke i Trekroner lægger op til nytænkning af kirkeliv og aktiviteter. Kan vi fx gøre mere for børnefamilierne? Skal vi have flere mandefællesskaber? Og er der udsatte borgere i vores sogn, som vi ikke kan få øje på? Skal kirken bruges til yoga? Og kan man have en koncert med Isam B. i kirkerummet?
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig på, hvem der sidder dit menighedsråd? Vil du vide mere om hvad der foregår i din kirke? Måske har du lyst til at engagere dig i en aktivitet og møde nogle af de mange andre frivillige rundt om kirken? Tag meget gerne kontakt til vores formand Torben Due på tlf. 2683 3335 eller formand for valgbestyrelsen Eigil Waagstein på telefon: 2030 4551
Du er også velkommen på næste menighedsrådsmøde. Møderne er offentlige og der er mulighed for spørgetid.
Kommentarer